Torsdag aften går vi fra Baddereidet op på fjeldet Stuora Riidevarri, 722 moh.
Det er ved at være sidste udkald for at se midnatssolen nu – solen dykker kortvarigt ned under horisonten om få dage.

Stille og forholdsvis lunt vejr (= masser af myg!!) så det er fint at gå. Der er så mange blomster overalt. Plettet-Gøgeurt og Skov-Gøgeurt vrimler som sædvanlig op flere steder, og denne gang støder vi også på en stor plet med massevis af Alpe-Tjærenellike.

Midtvejs mod toppen er et par fjeldvåger bestemt ikke tilfredse med vores ankomst. De bliver ved med at flyve klagende rundt længe efter at vi er gået forbi. Senere ser vi et par fjeldryper, nogle stenpikkere og hører hjejlen.

Da vi endelig når toppen bliver vi belønnet med et flot, flot solskin. På trods af en del skyer, kan solen skinne uhindret og kuglerund oppe over fjeldene indtil efter midnat. Store tågeskyer bliver dannet ud over havet, vokser og bevæger sig opad. Snart er øen Spildre forsvundet ligesom alle de andre øer og havet. Nu ligger der kun en blød hvid dyne hen over landskabet. Det ser vildt flot ud!

Vi drikker en kop varm kakao med et stykke chokolade til. Det gør godt, for faktisk er der lidt køligt her på toppen.
Efter en masse billeder tager vi turen ned igen i ét hug – og allerede 01:30 står vi ved bilen. En stor oplevelse rigere.
Tågedisen har indhyllet toppen inden vi når helt ned, så man må sige at vi har kendt vores besøgstid.