Faktuelt: Spildra er en ø I Kvænangen Kommune, Troms Fylke. Øen er 21,4 kvadratkilometer og ligger midt i Kvænangesfjorden. Der bor p.t. 26 fastboende på øen, alle stort set omkring byen Dunvik. Den eneste adgang til øen er med båd. Der er kun lidt vej herovre, Vi kunne konstatere, at bilerne her alle var uden nummerplader 🙂 og som sådan ikke er registreret. Der er ingen bilfærge til og fra øen.
Midt i juli får vi endelig realiseret en tur til øen Spildra, som vi kan se spidsen af hjemme fra vores hytte, og ofte har snakket om. Vi tager båden om eftermiddagen fra Burfjord. En meget varm dag, 26 grader i skyggen og sol fra en skyfri himmel.
Der er en del, der skal med båden, både mennesker og købmandsvarer. Båden sejler videre fra Spildra, og har endestation i Skjervøy. Båden er livsnerve for de små lokalsamfund her i området, hvis eneste offentlige transport er denne rutebåd. Fin sejltur på fjorden, rigtig sjovt at se fjeldene fra en ny vinkel.
På Spildre lægger båden til i den lille by Dunvik. Herfra tager vi rygsækken på nakken og starter turen mod Kulturstien. Vi følger først grusvejen et langt stykke, før vi kommer til den mærkede kultursti.
Her på Spildra er der fundet mange spændende spor af bosættelser. Øen betegnes som et af de fineste kulturlandskaber i Troms. Her har været bosætning i flere tusind år. Stien her passerer en lang række fortidsminder. Terrænet er fint at gå i, vi må lige lede lidt efter skiltene engang imellem, det går lidt op og ned. Vi passerer en samisk kvindegrav fra 12-1400 e.kr. og en offersten, før vi spiser aftensmad på en smuk udsigtsplads. Her på øen er Kvænangstinderne pludselig meget tættere på, end vi er vant til.
Vi passerer flere gravfund – bl.a. en “Norrøn mannsgrav 350-550 e.Kr.”, en af mange grave i et område, hvor der også er spor efter bebyggelse fra samme periode, bl.a. et Nausttufte (bådehus), der fortæller at der allerede i jernalderen har været store skibe her.
Vi stopper ved en smuk sandstrand. Her bliver der fotograferet lidt, inden vi beslutter os til at vende om og gå tilbage, så vi er sikre på at vi når rutebåden tilbage til Burfjord. Desværre kommer vi så ikke helt ud til bjørnegravene i denne omgang, det må vi have til gode til næste tur, så kender vi også lidt mere til området. Båden sejler ikke ret tit, og slet ikke hver dag, her mellem Burfjord og Spildra, så da vi ikke har tænkt os at overnatte, må vi tilbage med den sene aftenbåd, der kommer ved 23-tiden. Og det gør den kun, hvis man har anmodet om at komme med fra Spildra. Det har vi sikret os ved hjælp af en hjælpsom dame, der hedder Elinor, som vi møder på havnen. Hun har bare styr på det med båden 🙂
Det er en smuk aften, solen skinner stadig og det er så varmt, at vi går i t-shirt. På vej tilbage støder vi ind i en lille rypefamilie.
I Dunvik går vi lidt rundt i byen og ved den lille havn, får en kop varm kakao og nyder den fine aftensol indtil båden dukker op. Sejlturen tilbage til Burfjord byder på en flot himmel, der bliver farvet orange af solen, der i disse dage er tæt på horisonten igen. Vi er i Burfjord 23.40, og kører hjem. Inden vi går til køjs efter en lang og spændende dag, belønner vi hinanden med et glas af den gode australske likør: Vie de Vie fra Vingården Pepper Tree Wines.